Ekspropriation skal bane vej for nye veje ved Kærby

Kalundborg Kommune har truffet principiel beslutning om at sætte en ekspropriationsproces i gang i forbindelse med anlægget af en del af den nye omfartsvej Ny Kærbyvej og den nye offentlige vej Erhvervsvej Vest.
Den sidste etape af Kalundborgmotorvejen betyder blandt andet, at Kærbyvej lukkes. I stedet etableres en ny omfartsvej omkring 330 meter øst for den nuværende vej.
Samtidig skal der anlægges første etape af Erhvervsvej Vest med en tilhørende stiforbindelse frem til Kærbyvej. Den nye vej skal også gøre det muligt at udvikle området til erhverv i overensstemmelse med kommuneplanen for 2025-2036.
For at gennemføre projektet vil kommunen søge de nødvendige arealer og rettigheder erhvervet ved ekspropriation efter vejlovens regler.
Som led i processen afholdes der åstedsforretning torsdag 22. oktober 2026. Her bliver de berørte ejendomme besigtiget, og omfanget af den planlagte ekspropriation bliver påvist over for ejere og brugere.
Berørte ejere, brugere og andre med interesse i sagen kan fremsætte bemærkninger og indsigelser under åstedsforretningen eller inden for fire uger efter.
Faktaboks:
- Åstedsforretningen afholdes torsdag 22. oktober 2026.
- Kl. 11.00: Matr.nr. 4i Tømmerup, Kalundborg Jorder, Tømmerupvej 51.
- Mødested kl. 11.00: Kærbyvej 2.
- Kl. 12.00: Matr.nr. 4b Tømmerup, Kalundborg Jorder, Kærbyvej 4.
- Mødested kl. 12.00: Kærbyvej 4.
- Kærbyvej lukkes, og Ny Kærbyvej etableres cirka 330 meter øst for den nuværende vej.
- Bemærkninger og indsigelser kan gives under åstedsforretningen eller inden for fire uger efter.






Accepter kun nødvendige cookies